Ejendomshandler

Boligadvokat Bettina Jill Bardram fører dig kompetent og sikkert igennem dit boligkøb.

Jeg er som advokat den eneste rådgiver i dit boligkøb, der kun varetager dine interesser.
Udover min ekspertise som boligadvokat, har jeg – i modsætning til handlens øvrige aktører – ingenting at sælge, hverken lån, forsikringer eller andet.
Jeg gennemgår købsaftalen og handlens dokumenter, således at du sikres de bedst mulige købsvilkår. Jeg ser bl.a. nøje på de forbehold og ansvarsfraskrivelser, som sælger har skrevet ind i købsaftalen. Jeg ser på hvilke forpligtelser, byrder og servitutter, der er pålagt ejendommen, og jeg rådgiver dig i forbindelse med tilstands- og el-rapport, energimærke, jordforurening og tegning af ejerskifteforsikring.

Jeg varetager korrespondance med ejendomsmægleren og din bank, og jeg behandler den tinglysningsmæssige afslutning af handlen i forbindelse med skødets undertegnelse og anmeldelse til tinglysning, indhentelse af bilag til refusionsopgørelse og udfærdigelse af denne.

Ved en hushandel er der typisk 150 bilagssider og det kræver juridisk indsigt og erfaring at gennemgå dem med kritiske øjne, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser efter købet.

Jeg vil herunder gennemgå et par af de spørgsmål køberne ofte stiller:

Hvorfor er der så stor forskel på de priser man finder på nettet?

Det er der flere grunde til – og lad mig allerede her slå fast, at man får, hvad man betaler for – i hvert fald aldrig mere end det.

Der findes mange aktører på markedet som ikke er advokater, – end ikke jurister.

At foretage et boligkøb uden advokat er risky business.

Giver du dig i kast med en ejendomshandel uden advokat, og der sker en fejl, vil et tab ikke være dækket af advokaternes lovpligtige ansvarsforsikring.

Ved en hushandel uden advokat får du ikke den nødvendige juridiske rådgivning, som er det centrale ved køb af ejendom.

Købet af din bolig er oftest det dyreste enkeltkøb du foretager dig. Det er vigtigt, at handlens dokumenter bliver grundigt gennemgået, så der ikke senere viser sig at være økonomiske konsekvenser du ikke er opmærksom på.

Mange aktører på boligmarkedet deler deres ydelser op, så det er svært at gennemskue den endelige pris. Hos Advokat Bettina Jill Bardram får du én pris, der dækker alle handlens aspekter.

Som boligadvokat varetager jeg kun dine interesser.

Det er blevet en uskik at banker henviser til at lade bolighandlen varetage af en købermægler – med hvem banken forøvrigt har et samarbejde.

Det siger sig selv, at dette ikke er en uvildig ordning, der giver tryghed for dig som boligkøber.

Hvad er forløbet i en ejendomshandel?

Vores rådgivningsbistand omfatter alle de juridiske aspekter i forbindelse med boligkøbet, herunder:

  • gennemgang af købsaftalen og handlens dokumenter, således at du sikres de bedst mulige købsvilkår. Jeg ser bl.a. på de forbehold og ansvarsfraskrivelser, som sælger har skrevet ind i købsaftalen og jeg ser på, hvilke forpligtelser, byrder og servitutter, der er pålagt ejendommen.

Herudover omfatter min bistand:

  • korrespondance og drøftelse med mægler,
  • Korrespondance med din bank,
  • drøftelse af sagens dokumenter med dig,
  • udarbejdelse af godkendelsesskrivelse, og herudover
  • ekspedition i forbindelse med skødets undertegnelse og anmeldelse til tinglysning samt udfærdigelse af refusionsopgørelse.

Du vil løbende få tilsendt kopi af alle bilag, som jeg modtager, og af al korrespondance i sagen.

Kan vi komme til et møde?

Ja, jeg foretrækker klart vi afholder et fysisk møde, hvor jeg redegør for – og rådgiver jer om – de forhold jeg er stødt på og har undersøgt ved min gennemgang af sagens dokumenter.

Hvis I foretrækker det, kan vi naturligvis mødes over Teams, hvortil jeg sender jer en indbydelse.


Boligadvokat Bettina Jill Bardram

Kontakt: +45 9898 8989 | advokat@advokaysoe.dk